Efterårsferien er for mig lig med smukke farver i naturen, dejlige dage i skoven og hygge med familien foran brændeovnen i stuen. Naturligvis skal der laves græskarlygter med ungerne som kan stå og lyse op udenfor døren og byde gæster velkommen. Selvfølgelig vil der være dejlig varm kaffe på kanden serveret i de smukke MEGA mussel kopper og duft af nybagte boller (og en enkelt kage) til at sætte prikken over i'et og fuldende hyggen. Og selvfølgelig skal der være masser af levende lys i vinduerne i smukke fyrfadsstager af glas der kaster dejlige stråler af farvet lys rundt i stuen. Det er hvad efteråret er for mig....... Og så håber jeg selvfølgelig på at der bliver mulighed for at sove længe og nyde en dejlig bakke med lækkerier på sengen. For der er ikke noget bedre end at blive vækket på sengen med en smuk pyntet bakke med dejlige blomster og varm kaffe.
DPH Trading (Danish Porcelain House) er en butik med et unikt udvalg af porcelænsfigurer, vintage boligindretning og samlerobjekter. På vores blog finder du gode råd, guides og inspiration om boligindretning, pakning af skrøbelige ting, pudsning, samt tips om, hvorvidt platter kan gå i opvaskemaskinen, hvordan du kan designe din egen kageopsats og meget mere! Vi kombinerer tidløst design med bæredygtighed og kvalitet, og tilbyder både nye og antikke skatte til dit hjem.