6. november 2015

Tips og tricks til rensning af dit sølvtøj og andre metaller

Det er igen blevet moderne at dække op med sølvtøj og pynte sit hjem med kobber-, bronze- og messinglysestager, skåle og andre dekorative metalgenstande.  

Længe har det været det glatte og retlinede designlook, der var oppe i tiden. Nu er tiden kommet til at give bordet noget mere personlighed og fylde med gamle smukke ting med udskæringer og mønstre. Dette giver borddækningen en hyggelig stemning og tilføjer boligen noget sjæl.

Men når du tager dit gamle sølvtøj og dine gamle messing stager mv. frem igen, tager du også udfordringerne op omkring vedligeholdelsen af dette. Det vil vi gerne hjælpe dig med at gøre på en hurtig og nem måde.

Lysestage, forsølvet    Messing Malmstage    Gamle messing lysestager

Derfor bliver dit sølv og messing grimt med tiden

Metaller angribes af den ilt, som omgiver os, og det er det, som giver den grimme overflade, der fører til behovet for pudsning. Der dannes et lag af metaloxider på overfladen af metallet, hvor ilten og metallet går i forbindelse med hinanden. Des længere metallet ligger uberørt des mere vil overfladen blive oxideret. Dette bringer os til det primære råd, som vi vil give angående vedligeholdelse af metalgenstand.

Daglig brug holder dit sølv bestik og lignende pænt!

Den kontinuerlige brug og efterfølgende almindelig rengøring gør, at der ikke kan nå at danne sig de større lag af oxidering på overfladen og derved holdes dit bestik og lignende sig blankt og flot.
Den bedste måde at holde sit sølvtøj m.m. pænt er ved ikke at lade det blive rensningskrævende i første omgang og for metalgenstande gælder det, at manglende brug gør det mere rensningskrævende, da det er luften omkring os, der gør det mat og glansløst. - Derfor er det bedste råd at du skal bruge dit sølvtøj mv. hele tiden og du vil se, at det holder sig bedre.
Gamle pletsølv bestik,  kobber, messing og andre bronze ting kan købes til meget overkommelige priser i vore dage, og man får ikke ret meget for det hvis man vil sælge det. – Derfor er der ingen grund til kun at bringes det frem ved festlige lejligheder, men brug det også i hverdagen.

Georg Jensen jubilæums juleuro, Juleklokke   Grantræ og duer - Georg Jensen juleuro 2014  Engel - Georg Jensen juleuro 2013

Trænger dit sølvtøj, messing til en opfriskning 

Er dine fine gamle messingstager, dit sølvbestik osv. alligevel blevet kedeligt at se på, og trænker det til en opfriskning, så har vi samlet gode råd til pudsning og rensning på vores website.


Juleske tretårnet sølv  Juleske 1924  Juleske 1927