Når vi tjekker, hvad folk søger efter på Google, er det nogle gange forbavsende at se resultatet.
I plattekategorien er Bjørn Wiinblad Platter det mest søgte. - Bjørn Wiinblad var en meget produktiv herre. Hans design blev hvermands eje i 70erne, hvor nærmest alle måtte eje hans sort/hvide smørbrikker, årstidsplatter og lignende. - Disse ting blev produceret i enorme mængder på Keramikfabrikken Nymølle.
Mange søger på, hvad er Bjørn Wiinblad værd?
Når noget findes i store mængder, bliver det typisk ikke MANGE penge værd - Det gælder for mange af de sort/hvide ting, som står rundt om i de danske hjem, men det betyder jo ikke, at det ikke er flot... Der var nok en grund til, at tusindevis af mennesker købte det dengang i 70erne.
Forleden fandt jeg dette billede i en Facebookgruppe om Boligindretning. - En bruger havde hængt platter op på en ny og smart måde og spurgte i gruppen, om andre havde brugt deres platter på en smart måde .... mere en 400 havde syntes godt om og mange havde indsendt billeder af fine opsætninger. Blandt andet en pige, som havde brugt smørbrikkerne som urskive (Jeg har fået lov at låne billedet.. Tak)
|