Hvorfor er det, at platter gennem tiden har været og igen i dag er populære til dekoration? Hvorfor er der i tidens løb fundet anledning til at producere de store mængder, som der er i dag?
Det er fordi platter har mange fordele og en stor fleksibilitet som pynt. Du kan bruge platter på et væld af forskellige måder, hvor kun fantasien sætter grænsen. Jeg giver dig her tre gode grunde til at bruge platter i din indretning.
1. Grund - Platter er nemme at sætte i grupper og mønstre
Det er nemt at finde platter i matchende farver især blå og derfor er det også nemt at gruppere dem. Gruppen af platter behøver ikke nødvendigvis have det samme tema, de skal blot matche i farven for at få en flot opsætning og det er også muligt at danne en gruppe med det samme tema, hvis det skal være.
Ved at gruppere platter giver du dem også mere slagkraft i rummet og de kan fylde større områder ud, når de hænger i grupper.
Med platter er de mønstre, du kan hænge dem op i stort set kun begrænset af din fantasi. Du kan have dem i linære, bølgende eller cirkulærer mønstre på væggen. På denne måde kan du øge dine muligheder for at have variation i din vægpynt og samtidig gøre dine vægge helt unikke.
Herover ser du en række eksempler på måde, du kan sætte dine platter op på, så de kommer til at udgøre en flot vægdekoration.
2. Grund - Platter er nemme at klemme ind et tomt sted
Kender du fornemmelsen af at have en bar plet på væggen, hvor du savner noget, men ikke rigtig kan få noget placeret der? Det er ofte lille og intet passer rigtigt ind, men det føles tomt, når du ser på det. Med en platte kan du fylde tomrummet ud næsten ligegyldigt hvor, da der altid er en platte eller plaquette i den rette størrelse til at give lidt liv til stedet.
3. Grund - Platter er nemme at holde rene og pæne
Platter har en del vedligeholdelsesmæssige fordele. I modsætning til fotografier og malerier bliver de ikke falmede af sollys. Dertil har de en stor rengøringsmæssig fordel i, at du blot kan tage dem ned af væggen og vaske med, hvis de er blevet snavsede.
Dette gør dem også velegnede til at hænge op i køkkenet, hvor der kan samle sig fedt og støv, der ødelægger malerier, mens platter hurtigt kan gøres rene igen.
Kort sagt burde disse tre grunde vise de mangfoldige muligheder, som du har for at pynte på nye og interessante måder med dine platter.
Som en yderligere bonus er platter ikke kun brugbare som vægpynt, men kan også tages ned og bruges til servering. Så de har et anstrøg af brugskunst og simple living over sig.
Og så er der den fordel, at platter er runde og derfor ikke hænger skævt og du skal kun bruge et enkelt søm til ophæng.
Jeg håber, at du er blevet inspireret af disse idéer til at pynte op med platter i dit hjem.
Kommentarer
Send en kommentar